1. Saml oplysningerne, og fordel ansvaret

Husstanden samler kontobevægelser for de seneste tre måneder og gennemgår det seneste år for årlige opkrævninger. Lønsedler og andre indtægtsoplysninger skal også med. Formålet er at få både hverdagens køb og sjældne regninger ind i samme overblik.

Én person får ansvar for at ajourføre budgettet, mens en anden om muligt kontrollerer månedens resultat. I en enpersonshusstand kan kontrollen ligge på en anden dag. Mangler en regning, hentes en kopi hos afsenderen, før beløbet behandles som sikkert.

2. Beregn, hvad måneden faktisk kan bære

Regnearket får kolonner til kategori, budgetteret beløb, faktisk beløb og forskel. Indtægter registreres efter skat. Udgifter deles i faste betalinger, variable køb og hensættelser til kendte regninger. Overførsler mellem egne konti markeres særskilt, så de ikke tælles som forbrug. Nettoindtægter minus udgifter og planlagt opsparing skal være mindst nul. Er resultatet negativt, skal konkrete udgiftsposter sænkes eller udskydes. En kreditmulighed tæller ikke som indtægt.

Årlige regninger fordeles over 12 måneder, men betalingsdatoen skal også kontrolleres. I et tænkt eksempel kræver en forsikring på 6.000 kroner 500 kroner om måneden. Forfalder den om to måneder uden opsparing, skal husstanden dog finde 3.000 kroner i hver af de to måneder. Når regningen betales af de hensatte penge, må beløbet ikke også belaste budgettets råderum som en ny udgift. Selve betalingen registreres stadig, så bankkontoen kan afstemmes.

3. Giv hvert bilag en fast plads

En digital mappe for året opdeles i måneder. Bilag navngives efter samme mønster, eksempelvis dato, afsender og beløb. Regnearket får et felt med bilagets filnavn, så en betaling kan findes igen uden søgning i hele mailboksen. Se også familievinklen.dk.

1. Gem regningen i den relevante månedsmappe, og registrer beløb samt betalingsfrist i regnearket.
2. Planlæg betalingen i banken, og markér den som planlagt. Den må først markeres betalt, når beløbet er trukket.
3. Tilføj betalingsdatoen efter bankens registrering, og kontrollér, at bilagets filnavn står på den rigtige række.

Papirkvitteringer fotograferes eller skannes, mens teksten stadig er læselig. Hele bilaget skal med, herunder købsdato, varer og totalbeløb. Originalen beholdes, når den kan få betydning for en garanti eller anden dokumentation. Personlige dokumenter opbevares med adgangskode og sikkerhedskopi.

4. Afstem bank og budget på en fast dag

Hver uge sammenholder den ansvarlige bankens bogførte posteringer med regnearket. Beløb og betalingsdato kontrolleres for hver betaling. En kortreservation er endnu ikke en endelig postering; den må derfor ikke registreres igen som et nyt køb, når banken bogfører den.

Et køb med flere formål kan deles mellem kategorier, hvis opdelingen ændrer budgetoverblikket. En tilbagebetaling registreres som en reduktion af den oprindelige udgift. Ukendte hævninger undersøges straks hos husstandens medlemmer og derefter banken, hvis ingen kan forklare dem.

5. Luk måneden, når tallene stemmer

Ved månedens afslutning kontrolleres hver konto: Startsaldo plus indbetalinger minus udbetalinger skal svare til bankens slutsaldo på samme dato. Derefter sammenlignes faktisk forbrug med budgettet. En overskridelse på dagligvarer skal føre til enten et realistisk højere budget eller en konkret lavere indkøbsramme.

Måneden er først færdig, når alle forskelle er forklaret, og næste måneds regninger har dækning på betalingsdatoerne. Stemmer saldoen ikke, undersøges først glemte posteringer, dobbeltregistreringer og overførsler mellem egne konti. Mangler kun et bilag, markeres betalingen særskilt, så dokumentationen stadig bliver fulgt op.