1. Undersøg jord og rødder, før løsningen vælges

Betegnelsen udpint jord knytter sig til ordet udpint og dets betydning; langsom vækst og blege blade kan skyldes næringsmangel, men også for lidt lys eller forkert vanding. Rodklumpen løftes forsigtigt ud af potten. Tætte rødder langs kanten viser pladsmangel, mens sammenfalden jord, der længe forbliver våd, taler for et jordskifte.

Faste rødder er normalt sunde, selv om farven varierer mellem planter. Bløde rødder med dårlig lugt tyder på råd. Hvis rødderne har plads, og jorden stadig optager vand og tørrer passende op, kan korrekt doseret gødning være nok; jordens alder alene afgør ikke behovet.

2. Klargør potte, jord og arbejdsplads

Ved pladsmangel vælges en potte, som kun er lidt større end rodklumpen, typisk 2–4 centimeter bredere end den gamle. En meget stor potte rummer ekstra våd jord, som rødderne endnu ikke kan udnytte. Uden pladsmangel kan den rengjorte potte genbruges.

Jorden vælges efter planten: almindelige grønne stueplanter kan ofte bruge pottemuld, mens kaktusser og orkidéer kræver andre blandinger. Frisk jord fugtes let, hvis den er helt tør. Et lag sten i bunden erstatter ikke et frit afløbshul og er normalt unødvendigt.

• En bakke eller avis opsamler løs jord og beskytter bordet.
• En ren, skarp saks bruges kun, hvis døde eller rådne rødder skal fjernes.
• En lille skovl og en vandkande gør det lettere at fordele jord og vand uden at begrave plantens basis.

3. Skift jorden uden at beskadige sunde rødder

For de fleste stueplanter er begyndelsen af vækstsæsonen et godt tidspunkt til ompotning. Ved råd eller vedvarende vandmættet jord bør problemet dog håndteres straks. Rodklumpen må gerne være let fugtig under arbejdet, men ikke drivvåd.

1. Planten løftes ud med støtte under rodklumpen. Potten klemmes eller bankes let på siden, hvis klumpen sidder fast; stænglerne må ikke bruges som håndtag.
2. Løs jord fjernes forsigtigt fra sider og bund. Tætte, cirklende rødder løsnes nænsomt. Bløde, rådne rødder klippes væk, mens faste rødder bevares.
3. Et lag frisk jord lægges i potten. Planten placeres i samme dybde som før, med plads under kanten til vanding.
4. Jord fyldes omkring rodklumpen og trykkes let til, så større hulrum lukkes. Den må ikke presses hårdt sammen.
5. Almindelige grønne stueplanter vandes roligt igennem, og overskydende vand får lov at løbe fra. Underskålen eller skjuleren tømmes.

4. Tilfør først næring, når planten kan bruge den

Efter jordskiftet kontrolleres jordposens oplysninger om tilsat gødning. Forgødet jord dækker normalt behovet i en periode, så ekstra gødning udsættes efter producentens anvisning. Kaktusser og sukkulenter med beskadigede rødder kan desuden have brug for en tør pause før første vanding.

Hvis jordskiftet blev fravalgt, kan en plante i aktiv vækst få gødning efter etikettens dosering. Stærkere blandinger retter ikke hurtigere op på mangler og kan skade rødderne. Meget tør jord fugtes først, og en syg eller vandlidende plante gødes ikke som førstehjælp.

5. Kontroller afløb, fugt og ny vækst

Efter arbejdet kontrolleres, at planten står stabilt, og at vand kan løbe ud. Ved næste vanding mærkes fugten nogle centimeter nede i jorden, tilpasset plantens behov. Jordens fugt, ikke en fast ugedag, afgør tidspunktet; ny jord kan tørre langsommere end den gamle.

I de følgende uger holdes øje med faste blade og senere ny vækst; gamle gule blade bliver ikke nødvendigvis grønne igen. Hænger planten trods våd jord, kontrolleres stående vand og rødder frem for at vande mere. Fortsætter gulningen, vurderes også lys og temperatur, før gødningsmængden ændres.